Nicola Emily Larsen

Folketingskandidat i hele København, på Frederiksberg og i Tårnby/Dragør

En rigtig grøn klimaindsats

Vi skal have en ambitiøs klimaplan, og være det førende grønne foregangsland. En ambitiøs klimaplan med klare mål, men også en forståelse for, at vi som mennesker skal kunne leve. Vi skal ikke pålægge forbud overfor den enkelte, men vi skal i stedet have en CO2 afgift, som er lige for alle.

Et tryggere natteliv

Det må være en målsætning for os som samfund, at alle er trygge. Særligt i vores allesammens hovedstad, København. Især skal unge mennesker føle sig trygge i nattelivet, og vores politi skal være til stede dér hvor folk går i byen, derfor skal de have de bedst mulige vilkår.

Stop tvangsudflytning af uddannelser

Det vigtigste perspektiv i uddannelsespolitik er kvalitet. De store studiemiljøer som vi kender det i dag, sikrer den velkendte kvalitet. Men med flere små studiemiljøer, som tvangsudflytningen lægger op til, risikerer vi at kaste det over styr. Der er nemlig ingen garanti for, at man kan tiltrække de dygtigste undervisere, og det er en klar kvalitetsforringelse.

Styrk psykiatrien markant

Vores psykiatri trænger til et løft. Sygdom kan ramme et menneske på mange måder, og vi skal tage psykiske lidelser seriøst. Der mangler i øjeblikket psykiatere over hele landet. Det medfører alt for lange ventelister, og manglende fokus på patienten i psykiatrien. Ventetiden på udredning skal sættes ned og kvaliteten af behandlingen styrkes.

Om mig

Mit navn er Nicola Emily Larsen, og jeg er 19 år gammel. Til daglig studerer jeg Statskundskab på Københavns Universitet. Derudover sidder jeg i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, og jeg sidder i bestyrelsen på Birkerød Gymnasium.

Jeg brænder for en ungdom med en stemme, og særligt derfor engagerer jeg mig, der hvor jeg kan. Vi ser en tendens lige nu, hvor ungdommen bliver ramt rigtig hårdt politisk, og særligt derfor er det vigtigt med en ung stemme i Folketinget, som vil kæmpe for de unges interesser. En ung stemme som vil tænke på klimaet, som vil tage den mentale sundhed alvorligt og som vil sikre en fortsat stærk uddannelsesby i vores hovedstad.

Derfor stiller jeg op til Folketingsvalget. Alle unge i København skal repræsenteres af en ligesindet, som forstår sig på, hvordan det er at være ung anno 2022.

Facebook

1 month ago

Nicola Emily Larsen
NEJ TAK TIL LIDL-PROJEKTET!For en måned siden meldte jeg klart ud i Rudersdal Avis, at vi konservative ville stemme nej til endnu et supermarked ved et trafikalt knudepunkt, og i onsdags gjorde vi det!💪Til vores udvalgsmøde i Arkitektur- og Byplan har vi i Det Konservative Folkeparti nedstemt Lidl-projektet (sammen med Socialdemokratiet), og vi kommer altså ikke til at arbejde videre med planerne. Dette er tiltrods for, at Venstre og SF stemte FOR at der stadig skulle arbejdes videre med projektet. Men heldigvis blev resultatet ikke sådan!Vi mener ikke, at der skal være et supermarked lige dér, fordi❌ Kongevejen er i forvejen et trafikalt knudepunkt, og der er ikke brug for mere trafik fra kunder og fra vareindlevering❌ Området er skolevej for både gymnasieelever og børn, der skal til privatskolen og Søholmskolen afd. Toftevang - tung trafik hænger ikke sammen med sikre skoleveje❌ Birkerøds ældste del skal ikke ikke have mere gennemkørende trafik❌ Aldi efterlader sig nu velfungerende lokaler, hvor infrastrukturen omkring vareindlevering og kundeparkering er i orden - derfor er der ingen grund til at bygge nyt bare 100 meter derfraDette er en kæmpe sejr, og jeg er utrolig glad for udfaldet! Tak til TrafikNejTak, som har kæmpet for denne sag de sidste 2 år. Nu har vi endelig landet en afgørelse, og heldigvis det rette sted💚 ... See MoreSee Less

4 months ago

Nicola Emily Larsen
ÉT ÅR SIDEN!I dag er det præcis ét år siden, vi havde kommunalvalg, hvor 533 borgere satte deres kryds ud fra mig. Dermed er det også ét år siden, at jeg som bare 19 årig blev valgt til kommunalbestyrelsen i Rudersdal, og så endda med 7. flest stemmer. Det har været vildt.✨🥹Jeg er stadig enormt stolt, ydmyg, glad og taknemlig. Derfor knokler jeg hver dag sammen med resten af det konservative hold for, at Rudersdal bliver en endnu bedre kommune at bo og leve i - det lovede jeg mine vælgere, og det løfte vil jeg overholde.💚Vi skal være Danmarks grønneste kommune - det er ambitiøst, men kun sådan løser vi klimakrisen og sørger for, at vores børn og børnebørn går en grøn fremtid i møde. Vi vil være CO2-neutrale inden 2040, og en enig kommunalbestyrelse har fremlagt en klimahandlingsplan, så vi i fællesskab løfter de store udfordringer.🌿 Dertil er et grønt bybillede også utroligt vigtigt, og det er et fokus vi bl.a. har i arkitektur- og byplanudvalget!I kultur- og fritidsudvalget samt i bestyrelsen på Birkerød Gymnasium kæmper jeg hver dag for de unge. Nærmere at vores unge har de bedste faciliteter og muligheder for at have en god hverdag. 🤾🏻‍♀️Vi er i gang med at finde en mulig placering til Holte Hal 3 - så der er plads til alle de børn og unge, som har brug for halkapacitet til deres sport. Vi er i gang med at opsætte padelbaner i hele kommunen - det er efterspurgt af både unge og ældre, og det vil vi selvfølgelig imødekomme. Vi opsætter nyt tag over tennisbanerne i Birkerød, så der ikke er våde baner, når der bliver spillet tennis. 💌Vi har stort fokus på unge og tager afsæt i svar fra Rudersdals unge i ungeprofilundersøgelsen, så vi ved, hvad der rører sig hos den enkelte. Derfor vil vi lytte til de unges stemme og engagement, løfte unges mødesteder og kulturliv, give unge tid og mentalt overskud samt styrke unges selvværd og samvær.Det blev en anelse langt, og jeg kunne skrive meget mere om, hvad vi har lavet det seneste år, men tak for at læse med. Jeg glæder mig til at skabe endnu flere resultater i løbet af de næste 3 år🫶🏼 ... See MoreSee Less

4 months ago

Nicola Emily Larsen
Så burde de sidste valgplakater være nede!MEN måske jeg har glemt én enkel eller to?🧐 Valgplakaterne skal være nede i morgen aften, så vi har siden weekenden taget valgplakater ned, men erfaring siger, at det er nemt at overse de sidste.SÅ ser du en af mine valgplakater, så smid gerne en besked - det er en kæmpe hjælp for mig.Tusind tak for hjælpen og for lån af lygtepælene💚 måske vi ser mine valgplakater i lygtepælene igen en anden gang?😌 ... See MoreSee Less

Instagram